Viser opslag med etiketten Emilie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Emilie. Vis alle opslag

14 november, 2013

Mit største hækleprojekt til dato


For en måned siden faldt jeg over den fineste hækleopskrift på en My Little Pony.

Opskriften er fundet på denne skønne blog

Eftersom de virkelig hitter hos Emilie lige nu, kastede jeg mig ud i projektet.


Emilie valgte det skulle være Apple Jack.




Øjnene og æblerne er lavet af filt og limet på med stof lim.




Emilie er virkelig glad for ponyen. Den har sovet hos hende hver nat siden den blev færdig. :) 


Jeg får desværre ikke hæklet ret meget for tiden, jeg synes det tager så lang tid inden et projekt er færdigt.


01 oktober, 2013

Flere isoli kjoler og lidt om sygdom


Hold op hvor bliver bloggen forsømt for tiden. Vi kører på 7!!! uge med sygdom her i huset. Jeg mister snart tålmodigheden.

Jeg startede ud med 3 ugers forkølelse og hoste. Emilie tog over en uges tid og nu har Martin hostet og haft det skidt i 4 uger! Sidste uge tog Emilie lige endnu 3 dage med høj feber, så jeg synes vi har taget vores del dette efterår.

Sygdommen har sat sin begrænsning med tid til at sy, men heldigvis har jeg da fået lavet lidt.

Det er bl.a. blevet til disse to vinterkjoler i isoli.


Som en tidligere kjole jeg viste frem er disse syet efter et mønster fra stof & stil som jeg har ændret lidt i så jeg synes det passede bedre til mit ønske.


Jeg håber alle i andre i blogland har været lidt mere heldige hvad angår sygdom. Jeg undskylder hvertfald for manglende aktivitet og svar på alle jeres skønne kommentarer til mine forrige indlæg - de er alle læst og jeg er så glad for i gider.


Hold øje med bloggen - en af dagene kommer der nemlig en skøn give away :)

18 september, 2013

En ny kjole til Emilie samt en natkjole


I weekenden var Emilie og jeg en tur i Stof & Stil. Emilie har virkelig fået smag for stof og løb rundt for at finde lige præcis det hun helst ville have.

Valgte faldt blandt andet på dette fine glimmer isoli. Kjolen skulle selvfølgelig syes med det samme, så Emilie sad tålmodigt ved siden af og ventede på jeg blev færdig.

Mønstret er et fra stof & stil, men som altid har jeg ændret og tilføjet lidt. Egentligt skulle kjolen have haft en hætte, men det bryder jeg mig ikke om når hun skal bruge den i børnehave.


Søndag blev brugt på åbent langbrug sammen med farfar og farmor. Farmor havde en nattrøje med som hun bare ville smide ud.

Den er nu lavet om til en natkjole til Emilie.


11 september, 2013

Food Festival '13, nye bukser og en ny vinder af give away


Sidste uge fik jeg en mail fra en som efterspurgte Chris-bukserne til de helt små.

Mønstret kan jeg ikke få til at fungere til de små størrelser, så jeg har forsøgt selv at lave en mini udgave af Chris. 

Det blev der de her små grå bukser ud af. De er syet i isoli, så dejlige varme til de kolde dage.


I weekenden var vi til Food Festival '13 på Tangkrogen i Aarhus. Det var igen i år en succes.

Emilie elsker alle de ting man kan kigge på, smage på og prøve.


Vi mødte grisen Frida, bagte spinatpandekager, kiggede på frugt og grøntsagsdyr og fangede frugter i et stort badebassin.



Eftersom jeg stadig ikke har hørt fra vinderen af min give away i samarbejde med Trendsales har jeg trukket en ny.

Denne gang blev det lod nr. 4, hvor Dina med bloggen Krea-mutti er bag.


07 september, 2013

Et eventyrsæt i en mere piget udgave og lidt om weekenden


Da Emilie så sættet til sin granfætter var hun ikke sen til at beslutte at hun også ville have et sæt.

Jeg måtte derfor i gang igen. Det endte med den lyse grå da jeg synes det var lidt voldsomt med en stærkt farve til ærmerne, nu kroppen er så farverig.



Bukserne er syet i Stof&Stils nye isoli i garnfarvet. Den er virkelig fin i farven og dejlig blød. Emilie elsker allerede bukserne.

Bukserne skulle selvfølgelig også have et lille mærke i siden. Lommerne er syet med en gul pyntestikning som er næsten umulig at fange på et billede.



I dag har vi brugt i Aarhus sammen med vores nabo og deres datter. Emilie og Aria mødte en "levende" skraldespand. Den var til stor underholdning for dem, da den bad om mere skrald ;)

I eftermiddags tog vi en tur på legepladsen i det skønne vejr. Det er jo næsten som sommer igen, her i årers første efterårsmåned.





03 september, 2013

Leggins


Jeg har igen haft lidt tid foran maskinen. Det er desværre ikke meget det bliver til for tiden.

Jeg er lige startet på nyt arbejde og med fuldtidsstudie og Emilie ved siden af er tiden nærmest ikke eksisterende.




Leggins er jo heldgivis et dejligt hurtigt projekt, så jeg får hurtig følelse af man har nået en masse. 




 De tre par leggins er til en skøn lille dreng som bør næsten lige ved siden af os. Emilie synes ikke hun skulle snydes, så hun har fået et par i det fine leo-jersey fra Stof&Stil.


02 august, 2013

En hel bunke Chris-bukser og endnu en uge med ferie


Endnu en uge er fløjet afsted i det skønne sommervejr. I mandags var vi en tur i Skagen og fra onsdag til torsdag var vi på besøg hos Emilies older i vestjylland.

Blandende billeder fra et besøg hos Emilies Older. De er den smukkeste have og den skønneste køkkenhave med lækkerier. Vi blev forkælet med lækker mad og en masse hoppen på deres trampolin.


Skønne Skagen bød på fisk, bolcher, store is og en tur med Sandormen og en tur forbi Råbjerg Mile.


For et par uger siden syede jeg denne store bunke Chris-bukser i forskellige størrelser.


Disse blev lavet i denne uge. Jeg er vild med den karrygule isoli kombineret med skønne grå detaljer.


27 juli, 2013

Bloggen har holdt sommerferie..


Planen var egentligt at jeg ville have vist en masse kreative ting frem i løbet af de sidste 3 uger. Det gode vejr og ferie med mine familie ændrede dog planen og derfor er der nu gået 3 uger uden bloggen. 

Vi har virkelig nydt ferien efter en stressende eksamensperiode. Nedenunder følger en lang række billeder af nogle af de ting vi har lavet.

Jeg har også syet en masse - jeg lover der kommer billeder de nærmeste dage.

Hygge hjemme med ny cykel, cafe besøg, standturer og cirkus


Et besøg i Ree Park 


I denne uge har vi været i København sammen med mine forældre. Vi havde en fantastisk tur med kæreste-tid, lækkert vejr og mad!


Jeg håber i alle har nydt sommeren. Vi snupper lige en uge mere i næste uge, men så starter hverdagen også igen.

06 juli, 2013

Bambier og blomster, samt en ny vinder af give away


Igår syede jeg denne bambinederdel med blomsterkant. 

Den er givet væk til en pige som lige er blevet 3 år.


Desværre er det også det eneste kreative jeg har lavet siden mit sidste blogindlæg.

Jeg skulle egentligt have haft en hel uge til at sy, inden Emilie går på ferie, men det blev lavet lidt om.
Emilie faldt forover på en cykel i mandags og slog begge fortænder løse, så hun har været hjemme hele ugen så tænderne kunne sætte sig fast igen. Øv altså, nogen gange ville jeg ønske man kunne pakke sine børn ind i vat! Kender i det?


Jeg har endnu ikke hørt fra den 3. vinder af min give away. Derfor har jeg, lidt forsinket, trukket en ny. Dette blev lod nr. 15 hvor Carina Svane Jensen er bag. Vil du sende mig en mail? Så får jeg straks et mønster afsted til dig.

29 april, 2013

Emilie 3 år


I dag er Emilie blevet 3 år!! Det er helt vildt at tænke på hun allerede er så stor. Fra i fredags har der stået fødselsdag på programmet og dagen i dag sluttede med besøg og afslutning for dagplejen.

Et lille udpluk af billeder fra nogle skønne dage.


Udover fødselsdag har jeg fået syet endnu et par frugtposer. En til Emilie og en til en anden pige som også skal starte i børnehave på onsdag.


27 april, 2013

Leo-shorts


For nogle dage siden viste jeg et lille hjørne af de her shorts, som nu er blevet færdige.

Shortsene er til Emilie og syet i det fine stof jeg vandt hos Line.


Lommerne er snyde lommer, det er første gang jeg forsøger mig med det og effekten er blevet ret god, synes jeg.


Jeg har pyntet "lommen" med neonpiping samt fundet en rib til benkanten, i koral, som jeg synes matchede. Jeg ville egentligt have syet en koral stikning rundt i kanterne, men da jeg ikke lige havde en sådan tråd på lager blev den sort.

25 april, 2013

Klapbukser med ræve


Jeg har fået syet endnu et par baggybukser med klap. Denne gang har de fået et strejf af neon i form af knapperne.


 Jeg synes knapperne er så fine til rævestoffet og giver en fin kontrast til de blå striber.


I dag har Emilie haft sidste dag i dagplejen. Det er lidt sørgmodigt at sige farvel, men jeg er sikker på det bliver spændende at starte i børnehave.

Udover dagplejestop har Emilie fødselsdag på mandag, så i morgen skal hun fejres af alle hendes oldeforældre. Hvad skal i bruge jeres forlængede weekend på?

05 april, 2013

Endnu en fødselsdagsfest i sigte


De sidste uger har vi været til 2 x 3 års fødselsdag. Dette minder mig om at min egen lille pige pludselig ikke er så lille mere.

Om godt 3 uger, nemlig d. 29. April, fylder Emilie også 3 år og pludselig har jeg fået lettere stress over at jeg endnu ikke har arrangeret noget til festen eller har fået købt gaver.

Lækre kager som jeg overvejer til festen.

Da vi begge to står overfor en lang række eksaminer i maj og juni, samt et lidt uventet skift til børnehave pr. 1. Maj synes jeg pludselig tiden er ved at løbe fra mig. Sidste år havde jeg købt fødselsdagsgaver måneder i forvejen og desuden arrangeret hvordan hendes fødselsdag skulle holdes.

I dag, da Emilie har været hjemme, små syg, surfede jeg lidt rundt på nettet for at finde inspiration til gaveideer til hende. (Det er jo ikke just fordi hun mangler voldsomt meget på hendes i forvejen godt fyldte værelse!)

Jeg har i tankerne at hun skal have lidt mere udstyr til sit legekøkken og i min søgen fandt jeg flere fine ting som straks kommer i overvejelse.


Billederne er lånt hos Lekmer.dk



Jeg er ret vild med træ legetøj og især legemad synes jeg er rigtig fint i træ. Derudover faldt jeg for de fine røde maskiner fra OBH Nordica. Alle tingene er fundet hos Lekmer.dk

På siden er der mange forskellige mærker og der i blandt flere som falder lige i Emilies smag.

Jeg er stadig i overvejelse om hvilke ting jeg skal bestille hjem til Emilie, men jeg er ret sikker på at jordbærkagen og kaffemaskinen vil hitte.



Redaktionelt samarbejde med Lekmer.dk, men 
holdninger og ord som er tilkendegivet er kun udtryk for mine egne

03 april, 2013

Hæklede cupcakes og fødselsdagsfest..


I dag har budt på endnu en skøn 3-års fødselsdag. Emilies skønne dagpleje veninde fyldte nemlig 3 år i dag.

Vi var inviteret til en skøn fødselsdagsfest og pigerne hyggede sig virkeligt.


Emilie skulle selvfølgelig have en lille gave med og som en del af gaven besluttede jeg mig for at hækle disse to mini cupcakes.



Jeg synes det var svært at finde en god opskrift på hæklede cupcakes - så jeg har slev opfundet en, men synes nu de mangler lidt flere detaljer også vil jeg gerne lave nogle større.

Kender i nogle gode opskrifter? Eventuelt nogen man kan købe, hvis der ikke findes gratis.


22 marts, 2013

Nyt iPad sleeve og bamseboller

Igår hentede vi Emilie allerede kl. 11. Vi synes hun trængte til en kort dag, så vi hyggede hjemme og bagte lækre bamseboller.

De var virkelig et hit med rosiner og masser af smør!

Bollerne er bagt efter en almindelige opskrift på rosinboller, dog suppleret med 1/2 grahamsmel.


Igår aftes fik jeg syet det her sleeve til en sød veninde som lige har anskaffet sig en iPad.
Sleevet er foret med sort isoli, og mellem de to lag er der tykt pladevat. Sleevet er derfor dejligt tykt! :)



P.s. Jeg har skrevet opskriften på jordbærkagen ind her.

19 marts, 2013

Påskekyllinger, Jordbærkage og sneak peak på byttehandel

I weekendens rusk og sne besluttede jeg mig for at teste en fin ide set på denne blog.

Emilie synes det var så sjovt at male de små træfigurer og resultatet er egentligt blevet ganske fint taget i betragtning at det er lavet af en 3-årig med en smule hjælp fra mor :)

Påskekylling og påskehare.. Nu venter vi bare på de kommer med påskeæg, som Emilie siger.


Jeg har indgået endnu en skøn byttehandel - denne gang med Elena som har bloggen Cupcake by me.
På  billederne kan i se lidt af det som er min del af byttehandlen - jeg glæder mig sådan til at få det afsted.

Trøje og nederdel



Igår eftermiddags råbte alt i mig efter forår og sommer, så derfor tryllede jeg denne lækre jordbærkage frem - den smagte af sol og sommer og et øjeblik troede jeg (næsten) kulden var væk!

Gys, jeg håber snart vi ikke får mere sne og kulde!

Opskrift

Mazarinbund:
200 gram smør
200 gram marcipan
200 gram sukker
3 æg
50 gram mel

100 gram god mørk chokolade til ovenpå bunden

et brev vaniljekagecreme lavet med 5 dl. mælk
1/4 piskefløde

En bakke jordbær

Fremgangsmåde:
Smør og sukker piskes luftigt. Marcipan rives i og blandes med rundt. Pisk 1 æg i af gangen - rør kun til det lige er integreret i dejen. Vend tilsidst melet i med en dejskraber.
Fyld dejen i en form på omkring 20-22 cm og bag den midt i ovnen i ca. 40 minutter ved 175 grader.

Lav kagecremen som angivet på pakken og pisk fløden og vend i indtil du synes det har den rigtige smag. Man kan selvfølgelig også lave en lækker vaniljecreme selv - jeg var bare for doven ;)

Når kagen kommer ud af ovnen, hak chokoladen fint og hæld den på bunden - så smeltet chokoladen på den måde. Når chokoladen er smeltet smøres den jævnt ud på bunden. Lad bunden afkøle helt og pynt med vaniljecreme og jordbær.



15 marts, 2013

Hverdags glimt

Endnu en uge er fløjet afsted, siden jeg sidst fik blogget. Jeg har dog fået produceret lidt, selvom
det er begrænset.



1: sleeve til min far / 2: nybagte kanelsnegle med farvet glasur, bestemt af Emilie / 3: Nybagte boller med pålægschokolade / 4: Hæklet Pegasus, som efterhånden har taget mig ret lang tid!

Efter undervisning i dag venter et lækkert cafe besøg med en sød veninde og senere fredagshygge med Emilie, skønt! har i planer for weekenden?

11 marts, 2013

En freestyle kjole i stjernejersey

For noget tid siden så jeg et fint mønster på en tunika i et Ottobre blad. Desværre, for mig, ønskede jeg mig en kjole og gerne en i mindre end str. 8 år.

Derfor brugte jeg blot mønstret som inspiration til denne kjole.


Emilie ville have kjolen på med det samme hun så den i morges. Den er lidt kort, men ellers har den fået en fin pasform.


Kjolen har fine foldede ærmer og store lommer til alle sutterne ;)

09 marts, 2013

Hæklede æg og lørdags shopping

Sidste weekend købte Emilie og jeg disse fine æggevarmere i Tiger - det krævede selvfølgelig et par æg før de rigtig kunne bruges i hendes køkken.

Jeg fandt derfor en rigtig fin DIY hos Karen Klarbæk. Æggene var nemme, men jeg formåede alligevel at lave et par fejl. Jeg må øve mere!


Emilie dækkede fint op til dukken og hende selv.


I formiddags var vi på shopping - Emilie skulle have lidt til forårsgarderoben. Vi fik handlet en softshell, hat, sandaler, sko og lidt tøj.