Viser opslag med etiketten weekend. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten weekend. Vis alle opslag

11 september, 2013

Food Festival '13, nye bukser og en ny vinder af give away


Sidste uge fik jeg en mail fra en som efterspurgte Chris-bukserne til de helt små.

Mønstret kan jeg ikke få til at fungere til de små størrelser, så jeg har forsøgt selv at lave en mini udgave af Chris. 

Det blev der de her små grå bukser ud af. De er syet i isoli, så dejlige varme til de kolde dage.


I weekenden var vi til Food Festival '13 på Tangkrogen i Aarhus. Det var igen i år en succes.

Emilie elsker alle de ting man kan kigge på, smage på og prøve.


Vi mødte grisen Frida, bagte spinatpandekager, kiggede på frugt og grøntsagsdyr og fangede frugter i et stort badebassin.



Eftersom jeg stadig ikke har hørt fra vinderen af min give away i samarbejde med Trendsales har jeg trukket en ny.

Denne gang blev det lod nr. 4, hvor Dina med bloggen Krea-mutti er bag.


07 september, 2013

Et eventyrsæt i en mere piget udgave og lidt om weekenden


Da Emilie så sættet til sin granfætter var hun ikke sen til at beslutte at hun også ville have et sæt.

Jeg måtte derfor i gang igen. Det endte med den lyse grå da jeg synes det var lidt voldsomt med en stærkt farve til ærmerne, nu kroppen er så farverig.



Bukserne er syet i Stof&Stils nye isoli i garnfarvet. Den er virkelig fin i farven og dejlig blød. Emilie elsker allerede bukserne.

Bukserne skulle selvfølgelig også have et lille mærke i siden. Lommerne er syet med en gul pyntestikning som er næsten umulig at fange på et billede.



I dag har vi brugt i Aarhus sammen med vores nabo og deres datter. Emilie og Aria mødte en "levende" skraldespand. Den var til stor underholdning for dem, da den bad om mere skrald ;)

I eftermiddags tog vi en tur på legepladsen i det skønne vejr. Det er jo næsten som sommer igen, her i årers første efterårsmåned.