Viser opslag med etiketten patchworktæpper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten patchworktæpper. Vis alle opslag

06 marts, 2013

Blogleg - byt en lap: det færdige tæppe

Jeg har brugt weekenden på at ligge lapper op, for derefter at sy dem alle sammen. I dag fik jeg syet det den sidste pyntestikning rundt i kanten.

Emilie har allerede snuppet tæppet med ind i pudehjørnet til hygge.


Jeg valgte at forsøge at lave en farveorden i tæppet, nu det var blevet så stort. Jeg synes faktisk selv det er blevet ganske godt taget de mange forskellige lapper i betragtning.

Bagsiden er blevet lyselilla fleece også har jeg valgt et matchende bånd rundt i kanten.

Der er sneget sig et par enkle lapper ind fra min egen stofsamling, men da det ikke kunne gå op på andre måder måtte det blive sådan :)

26 januar, 2013

Blogleg: Byt en lap - update # 1

Så fik jeg taget billeder af de første lapper jeg har modtaget. Jeg har indtil nu modtaget fra 8. Det bliver spændende at få alle lapper i hus og finde ud af hvordan de skal sammensættes til et tæppe.




Jeg håber jeg har fået skrevet de rigtige navne på ved alle lapperne. Jeg må indrømme at jeg sagtens mente jeg kunne huske det efter jeg havde åbnet kuverterne, men min hukommelse var knap så skarp da det kom til stykket. Så, hvis jeg har angivet nogen forkert så råb endelig op! :)


06 juli, 2012

En barselsgave

I sidste uge fik vores gamle genbo en lille pige. :) Hun skulle selvfølgelig have en fin gave, så derfor har jeg syet endnu et tæppe + et par små bukser til hende.





22 juni, 2012

Et patchworktæppe

Jeg har syet endnu et tæppe. Denne gang er det til Emilie. :) Jeg har over længere tid lagt små rester af stof fra som jeg synes ville passe fint til tæppet og nu kom tiden så til at få det syet. Tæppet er igen quiltet med isoli og afsluttet med et matchende kantebånd.
Det er tiltænkt til at bruge i barnevognen på de varme sommerdage (hvis vi da får sådan nogle..), og ellers bare til hyggetæppe. :)





11 juni, 2012

Et baby-patchworktæppe

Jeg har brugt de sidste mange dage på at sy dette fine tæppe. Sikke et arbejde med alle de firkanter - der er  64 styks. Tæppet måler 1,2 m. x 1,2 m.
Jeg er blevet rigtig godt tilfreds med resultatet. Modtageren har selv bestemt hvordan firkanterne skulle placeres og hvilket stof der skulle bruges. På bagsiden er der marineblåt isoli.