Viser opslag med etiketten udklædning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udklædning. Vis alle opslag

07 februar, 2013

Endnu en prinsessekjole til fastelavn

Den anden aften fik jeg færdiggjort en prinsessekjole mere, som skal bruges til fastelavn på fredag. Denne er til en god venindes datter - hun blev heldigvis meget glad for den :) 

Emilie var til fastelavn i legestuen i går - hun kom meget stolt hjem i sin prinsessekjole, da hun havde slået tønden i stykker og dermed var blevet kattekonge :)
Denne gang har jeg syet tyl fast i bærestykket, da jeg måtte erfare at det med at have det løst som på Emilies kjole bare ikke fungerer optimalt!

Nu hvor storesøster skulle have kjole synes jeg også lillesøster måtte have en lille ting. Resultatet blev små velourbukser i brune farver.


Jeg har modtaget 2 sæt lapper mere og mangler nu kun 1 sæt - de bliver alle vist frem så snart jeg har de sidste lapper i hus. 

23 december, 2012

En prinsessekjole og lidt mere jul..

Endnu en uge er gået og julen er virkelig tæt på. Jeg har igen ikke nået det store, dog fik jeg i fredags syet en prinsesse kjole til Emilie - hun har nemlig sagt i lang tid nu at hun ønsker sig sådan en af julemanden.

Fredag var også dagen hvor første eksamen ud af tre blev overstået, så nu er der kun to mere. Pyh..

Kjolen, i pink satin med tyl og krone i guld


Hjemmelavede karameller og blød karamel til fyld i chokolade

Lys på strøget i Århus og en masse sne d. 23/12

Et sleeve til min fars iPad - en lille ekstra julegave



Jeg håber i alle får en rigtig dejlig jul. Jeg glæder mig til en dag med hygge og til at se Emilie lyse op når hun får de fine ting hun ønsker sig. :)