22 april, 2013

En elefant-nederdel, en frugtpose og en opskrift på cheesecake


Weekenden er blevet brugt på at sy en masse. Tiden er forsvundet ret så hurtigt, så jeg har ikke fået vist billeder.

Vi har også nydt det fine solskins vejr, besøgt Cirkus Arena og haft besøg af mine forældre til lækker pulled pork og cheesecake - mums!



Frugtposen er syet i dobbelt stof og pyntet med bånd og bogstavsknapper


Nederdelen er lavet efter inspiration fra laralil.blogspot.dk - hun viste en tilsvarende frem for noget tid siden og siden har jeg været vild med stoffet og den fine nederdel med masser af sving.



Cheesecake med vanilje og citron, pyntet med jordbær og vindruer.


Til dem som skulle have lyst til at lave den, følger her en opskrift (jeg lover jer i ikke bliver skuffede - den var så lækker!)


Ingredienser
200 gram digestive
120 gram smør

300 gram flødeost (ikke en light udgave)
2 dl creme fraiche 18 %
125 gram flormelis
Kornene fra en stang vanilje
Skallen af 1 citron
2 1/2 dl. piskefløde

Fremgangsmåde
Knus kiksene i en pose (jeg kørte dem over med min kagerulle). Smelt smør og bland kiks og smør i en skål. Find en springform på ca. 20 cm og smør den godt. (Jeg brugte en bagering direkte på fadet den skulle serveres på).
Tryk massen godt med i formen og stil på køl 1/2 time.

Pisk flødeost, cremefraiche, flormelis, vanilje og citron sammen - pisk kun lige til massen er ensartet. Pisk fløden til skum og vend først en smule af flødeskummet i ostemassen. Derefter blandes resten forsigtigt i. Fordel ostecremen på kiksebunden og stil på køl. Lav gerne kagen dagen før den skal serveres.

Inden servering pyntes kagen med frisk frugt efter ønske.

4 kommentarer:

  1. Jeg tror også, at jeg skal prøve at sy en frugtpose en dag. Thumbs up for nederdelen- sådan en må være enhver piges drøm.

    Hilsner Christina - nu med kreablog - kig forbi ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Christina. Jeg vil tage et kig på din nye blog senere i dag :)

      Slet
  2. Det er da super smart med bogstavsknapper. Nu lyder jeg måske ret uvidende, men jeg har kun dagplejebørn - så ingen madpakker endnu. Hvad bliver frugt poserne brugt til? Er det til at have frugten i en anden pose end madderne?
    Kh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Line.
      Emilie skal også først starte i børnehave næste uge. :)
      Jeg vil bruge den til hendes eftermiddagsmad. Hun skal jo have frokost med til kl. 11.15 og endnu en madpakke til eftermiddag kl. 14, beståede af lidt frugt + yougurt/brød eller lignende, så der tænker jeg frugtposen er fin.

      Slet