24 november, 2013

Fødselsdag, julepynt og kalendergaver


Sidste mandag fyldte jeg år - hele 25 af slagsene. Jeg blev forkælet med en masse lækre gaver.

Bl.a. Elenas fine bog - jeg glæder mig til at teste de mange fine opskrifter.


Der skulle selvfølgelig også kage til. Det blev bl.a. til en mazarinkage med nøddekaramel og en lagkage



Jeg er også blevet færdig med Emilies kalendergaver. Til min store ærgelse er alle gaverne købt i år. Tiden til hjemmelavede har desværre ikke været der.

Er i blevet færdig med kalendergaverne? Hvis ikke kan i måske få inspiration til et par stykker her.



Emilie har længe spurgt om nisserne snart skulle frem.

I dag begyndte vi derfor med et par stykker.

Vi har også malet grankogler - de skal blive til fine juletræer i små potter. 


Julemanden fra Kaj Bojesen, på billedet i nederste hjørne, er også en fødselsdagsgave

De fine hjerter på grenene har jeg selv syet sidste år.

20 november, 2013

En byttehandel, vol. 2


For et par uger siden viste jeg min del af en byttehandel med søde Jeanette frem.

Efter få dage modtog jeg den fineste pakke til Emilie. :)


I pakken var en fin pude med tryk, en soveand og et billede med Emilies forbogstav. Udover de store ting var der en håndfuld små fine mærker og øjne med i pakken.


Puden og anden er allerede sat fint i pudehjørnet og billedet pynter i vindueskarmen.

Tusind tak for den fine pakke Jeanette.

14 november, 2013

Mit største hækleprojekt til dato


For en måned siden faldt jeg over den fineste hækleopskrift på en My Little Pony.

Opskriften er fundet på denne skønne blog

Eftersom de virkelig hitter hos Emilie lige nu, kastede jeg mig ud i projektet.


Emilie valgte det skulle være Apple Jack.




Øjnene og æblerne er lavet af filt og limet på med stof lim.




Emilie er virkelig glad for ponyen. Den har sovet hos hende hver nat siden den blev færdig. :) 


Jeg får desværre ikke hæklet ret meget for tiden, jeg synes det tager så lang tid inden et projekt er færdigt.


12 november, 2013

Elefanthuer og baggyhuer


Jeg er begyndt på årets hatteproduktion

Det er blevet til 2 elefanthuer i dobbelt jersey.

Den til højre er til Emilie. Den er uden ribkant ved ansigtet, for det har den unge dame bestemt sig for er træls.


Jeg har også syet to baggyhuer i dobbelt bomuld.

For første gang har jeg delt en baggyhue i to, så den har en anden farve indeni end udenpå.


Det fine jersey er købt hos bloome.dk - de forhandler det lækreste jersey i en skøn kvalitet.

08 november, 2013

Skønne ballonbukser med foer


Jeg er kommet ind i en god sy-rytme igen, så der bliver virkelig lavet noget de her dage.

Kender i det, at man skal ind i en rytme,
 hvor man får sat sig ved maskinerne i stedet for bare i sofaen?


Sidste uge shoppede jeg en del af de nye print fra stof2000
Det kom der 3 par ballonbukser med foer ud af.


For første gang har jeg foret bukserne med andet end ensfarvet stof.

Jeg er ret glad for resultatet. Inspirationen kommer fra dygtige Christina, som ofte laver de fineste ballonbukser.



06 november, 2013

Leggins og en elefanthue


Som jeg lovede i mit sidste indlæg kommer her billeder af den hue og de leggins jeg fik syet i fredags.



Det blev til 3 fine par i skønne jerseystoffer.

Jeg er altså blevet ret vild med jersey og syer (alt for sjældent) i almindeligt fast bomuld.



Den lille elefanthue er syet i noget af det nye skønne jersey fra Stof&Stil.

Jeg er virkelig fan af alle de nye print der er dukket op på det sidste.

29 oktober, 2013

Noget om at prioritere og en byttehandel


Det føles som om jeg har været væk fra bloggen i flere måneder. Det har jeg vel egentligt også mere eller mindre.

Lige pt er den min dårlige samvittighed - for jeg vil jo så gerne.
Jeg elsker at blogge, dele, få kommentarer og give igen til alle jer andre. Men jeg må sande at tiden må prioriteres og desværre er bloggen ikke den som der er mest tid til.

Da jeg startede på mit nuværende semester startede jeg samtidig i 2 studiejobs, som stud.jur hos henholdsvis Jyske Bank og hos et advokatkontor. Mine jobs tager 3 ud af ugens 5 dage, så der er ikke meget tilbage til at klare et fuldtidsstudie ved siden af. 

Jeg håber dog alligevel at stilheden bliver knap så stor i de næste måneder, men hvis den gør, så ved i hvorfor.


Nok om hverdag og travlhed. For en måned siden spurgte søde Jeanette med bloggen JeansJeans om der var nogen der ville lave byttehandler. 

Jeg elsker overraskelser og elsker at lave overraskelser, så jeg var med. :)










 Til Jeanettes Marvin har jeg syet et par baggyleggins/bukser, en hue og et pixi-etui.

Pakken er kommet hjem og hun blev heldigvis glad for den. :) Jeg glæder mig så meget til at modtage min pakke.